Ting Jellingevej 15


Botræningen i Ting Jellinge er indrettet i den bygning, der i årene 1943-1967 husede Hårslev Ting-Jellinge Fællesskole. Efter at vi erhvervede ejendommen i 2015, har STU Håndværk på Magleby Skolecenter gennemrenoveret bygningerne. Vi har indrettet indbydende og moderne lokaler, som danner rammerne for en botræning i frie omgivelser med højt til loftet. Botræningen er godkendt til 11 unge, som har langt til købmanden, men til gengæld har overdårdige udenomsarealer. De unge har god mulighed for at deltage i opgaverne med at holde haven ved lige og mange får et ansvarsområde, som de passer. Husets indretning og den store naturgrund giver unikke muligheder for en botræning. Det er et sted med mange kroge, hvor der er plads til en god samtale, og hvor der også er arealer til en fodboldkamp og en urtehave. Det er et sted, hvor du kan folde dig ud og finde dig selv.